Træn Dig Frisk

2016-08-30

Din krop har brug for mere end ergonomiske møbler for at opnå et øget velbefindende. Specialsygeplejersken og træningsentusiasten Angelica Bauer har fuldstændig tjek på den hverdagsmotion, som gør en forskel.

De små forandringer i hverdagen gør den store forskel, siger Angelica Bauer. Som at indføre nye rutiner i tilværelsen, som takket være kontinuitet og planlægning bliver et aktivt valg til en bedre sundhed. Effektivt som i "stor effekt, lille anstrengelse", men også i tid. For hverdagsmotion er og skal være enkel – både at gøre og nå.

– Tag cyklen til arbejdet, stå af bussen et stoppested for tidligt eller tag en rask gåtur i frokostpausen. Byt mellemmåltidet ud med at trække lidt frisk luft udenfor, og tag trapperne i stedet for elevatoren. Hvis du har stillesiddende arbejde, så rejs dig op med jævne mellemrum. Til den, der gerne vil 'cleare' hovedet i frokostpausen, anbefaler Angelica Bauer interval- eller cirkeltræning.

– Det er kortvarigt og intensivt, men giver alligevel en god allroundtræning. Intervaltræning kickstarter kroppen og giver hurtige resultater, men forudsætter, at du giver den gas. Er du nybegynder, så tag det roligt, men vær aldrig bange for at udfordre dig selv. Det er her, du bliver stærkere, mere udholdende og opnår synlige resultater. De øvrige fordele ved en mere aktiv hverdag kan du mærke langt tidligere.