VERDENS GRØNNESTE KONTOR

2013-05-23

I Greenpoint i New York bygger arkitekten Ole Sondresen et kontorhus, som går i brechen for miljøet. Alt er genbrug, og i følge Sondresen er materialet så "rent", at man i princippet ville kunne spise bygningen...

”Build smaller. Build better. Build to last. Build sustainably.” Dette er værdibegreber og en værdiplatform, som Kinnarps deler med den norske arkitekt Ole Sondresen, der ud fra et miljømæssigt perspektiv står for en af de mest interessante satsninger lige nu på verdensplan. Han bygger et kontorhus for crowfunding-virksomheden Kickstarter. Kontorhuset skal være virksomhedens nye hovedkontor i New York, og det er bygget af 100 % genbrugsmateriale, der tillige er genbrugeligt, bl.a. genbrugsdenim som Sondresen påstår er så ren, at den kan spises(!). Måske ikke så velsmagende dog. Når huset er færdigt, kommer det til at indeholde kontorer, bibliotek, galleri, teater og naturligvis et grønt tag.
 Udnyttelsesplanerne i Greenpoint kritiseres af naboerne, men alle synes at være enige om, at netop Ole Sondresens grønne arkitektur er helt rigtig for området og for miljøet.
– Det nye New York med dens skulpturelle arkitektur er grønt, siger Ole Sondresen.