Easy living

2013-08-30

Tags:

Patricia Urquiola overrasker hele tiden med nye designidéer. Og som en af de mest lysende stjerne på den internationale designscene er hun alt andet end forudsigelig.

– Jeg har valgt at arbejde med design, fordi det handler om fysiske ting, der lokker til berøring – ting, som befinder sig i en dialog med mennesker. Jeg tror ikke på design, der altid skal overraske og være nyskabende. Det bryder almindelige mennesker sig ikke om. Som designere arbejder vi med billeder, man pludselig støder på, og som vækker ens nysgerrighed, og så forsvinder de, men de er alligevel en del af en tradition. De skaber kontinuitet. Det er det, som er designets svøbe. I sidste ende er alle disse stakkels objekter her jo stadig.

Det er ikke let, at få et ben til jorden, når man taler med Patricia. Hun stryger håret væk fra panden, lægger hovedet på skrå og overfalder alle uskyldige ofre med sine idéer. Hun er noget af en vitaminindsprøjtning med alle sine idéer, og hun veksler tilsyneladende helt ubevidst mellem italiensk, engelsk og spansk. Men hun er alt andet end usammenhængende. I alle sine møbler hænger de tilsyneladende forskelligartede ingredienser sammen i et sensuelt taktilt yderst nærværende design. Her finder du ingen bekymring for, hvilke tendenser der gælder. Hun slår nemlig selv tonen an og peger på nye muligheder. Og måske er det også hendes intense tilstedeværelse, som gør hende så succesfuld blandt de store designforetagender?

– De kreative erhverv bliver mere og mere vigtige. Og det er nødvendigt, for at vi kan få en humanistisk dimension. Vi designere er uundværlige samtalepartnere, uanset om der er tale om produkter eller tjenester. Man kan let gå i stå i en virksomhed, og så er det, at vi kan komme ind udefra og finde nye løsninger. Det er jo det, vi er uddannet til – at løse uventede problemer.

Antibody kalejdoskop dekoreret i filt, uld og læder, inspireret af en samtale om amning og antistoffer. Og lidt længere borte finder vi hendes lækre hængekøje i sort læder.

Patricia er nærmest husdesigner hos vor tids klassiske italienske designforetagender B&B, Flos og Kartell. Og hun understreger, at man skal have det godt sammen. Arbejde er også fornøjelse. Og spørgsmålet er, om hun ikke arbejder bedst sammen med veninden Patrizia Moroso, som hun engang slog igennem hos. Morosos kunstneriske leder forklarer den spanske hvirvelvinds succes med, at Patricia ikke har en klassisk designuddannelse.

– Efter min mening er Patricia Urquiola den sande tronfølger efter en generation af store italienske designere som Achille Castiglione og Vico Magistretti. Og hun er perfekt, fordi hun ikke er født ind i designverdenen, men i arkitekturens. Hun har ikke haft al den her respekt for de gamle mestre. Hun har måske endda ikke engang kendt til dem? Hun skrev sit afgangsprojekt for Castiglione og fik derefter arbejde hos ham og sidenhen hos Magistretti, og det er hende, en spansk kvinde, som har skabt essensen i italiensk design.

En spanier fra det Oviedo i Baskerlandet, som italiensk designs fremtidshåb. Opvokset i en verden fuld af kontraster og paradokser, med en borgerlig, traditionel familie, som har sine rødder i barokken.

– Det er næppe nogen begrænsning, men nok nærmere en fordel.  Men det er ikke der, min inspiration ligger. Man ved aldrig, hvordan det, man skaber, bliver brugt, og derfor gør jeg lidt, som jeg selv vil. Jeg vil gerne kunne leve med mine ting, også selvom jeg bliver træt af dem. Det er lidt ligesom i filmbranchen. Det handler om at være personlig og overbevist om, at du finder den rette balance mellem det forædlede udtryk, energien, kritikken og intelligensen. Lykkes det, så lykkes du også.

Patricia Urquiola arbejder i den samme radikale ånd som 60'er og 70'ernes revolutionære Ettore og Alessandro Mendini. Deres oprørske designsyn lå fjernt fra det tyske Bauhaus. I stedet for et abstrakt, skrabet og rent design i Dieter Rams ånd, som ville bygge en ny verden med industrien som forbillede, havde man mennesket som udgangspunkt.

– Det handler om at finde sit eget credo, og vi må ikke stirre os blinde på computeren. Den er et godt arbejdsværktøj, men er ikke alt. Jeg mener, smartphones, iPads osv. Orker vi snart slæbe rundt på flere gadgets? Jeg tror, at vi har brug for en anden form for relation til de ting, vi omgiver os med. En, der er mere materiel og nærværende. Vi behøver ikke at komplicere tingene så meget. back to the roots! Easy living!

Og Mendini har givet hende lidt nye idéer her i den senere tid. Hans udstillinger på Fabbrica del Vapore med en masse både unge og ældre designere ved de sidste to møbelmesser har haft temaet produktion i eget regi. I stedet for at vente med at blive opdaget af de store designforetagender, søger man nye veje i netværksskabende og håndværksmæssig egenproduktion. Patricia har ikke selv deltaget, men hun kan godt lide idéen om at lade sine egne projekter finde nye veje i en form for mikroproduktion, uanset om det er med 3D-printere eller at arbejde med restprodukter fra den industrielle fremstilling.

– Vores opgave som designere bliver i stadig højere grad at formidle viden og tolke vores samtid, og det er ikke givet, at vi altid arbejder for et designforetagende. Vi kan naturligvis også fremstille selv. I mit studie skal vi også kunne fremstille små serier direkte til kunderne.

Og samtidig tror hun, at designforetagenderne er nødt til at udvide deres horisont for at kunne overleve den europæiske krise.

– Krisen gør, at Europa skal satse endnu mere på kvalitet, nu hvor kortet ændrer sig, og markederne i Sydamerika, Asien og Australien vinder større og større indpas. Og jeg tror også, at vi har brug for et mere alsidigt marked. Der er både plads til lavpriskæder og dyre kvalitetsorienterede virksomheder, hvor vi som  europæere kan satse endnu mere. Det betyder, at vi skal blive bedre til at lytte, være mere ydmyge og samtidig kreative. Men det kræver, at designforetagenderne tør at ekspandere og tænke på en ny måde.

Tatou for Flos er inspireret af samuraiernes på én gang lette og stærke brynjer.


Re-Trouvé for EMU 2008.


Lænestolen Foliage for Kartell er bygget som et grenværk med brede blade.


Bemærk de synlige sømme, som giver struktur til M.a.s.s.a.s for Moroso.


– Jeg morede mig som et lille barn under min første rejse i Norden. Idéen til Fjord fik jeg på Arne Jacobsens hotel. Jeg tænkte, at nu må det være nok med alle de her design-ikoner. De udgør ganske vist vores kulturarv, men de hører en helt anden tid til.


Kartell bestilte en klassisk stol af Patricia Urquiola og fik naturligvis noget helt andet. Frilly er inspireret af fibrene i selleri, og det dekorative indslag fungerer også som en konstruktiv løsning.


Faktarude:
Patricia Urquiola er født i 1961 i Oviedo i Spanien. Hun påbegyndte sine studier i arkitektur i Madrid, og afsluttede dem i Milano i 1989. Derefter arbejdede hun hos Achille Castiglioni og assisterede ham på skolen og på E.N.S.C.I. i Paris. Hendes første møbel så dagens lys i 1991 i samarbejde med Vico Magistretti for de Padova, hvor hun også blev ansat. Hun drev et arkitekstudie i perioden 1993 til 1996 sammen med to venner, og derefter blev hun ansvarlig leder hos Piero Lissoni. I 2001 startede hun sit eget studie, også i Milano.
www.patriciaurquiola.com