Embrace har vundet iF Design Award 2015

2015-03-11

En jury med 53 eksperter fra 20 lande har udvalgt de bedste produkter fra hele verden til at modtage den prestigefulde iF Design Award. En af priserne er i 2015 blevet tildelt Kinnarps’ stol Embrace, designet af Stefan Brodbeck.

Stefan Brodbeck er en kendt tysk industriel designer, som står bag mange internationalt prisbelønnede produkter indenfor design. Hans designstudio ’Brodbeck Design’ arbejder indenfor flere forskellige områder; fra møbler til både kontoret og hjemmet til flere facetter indenfor industriel design. Embrace, som et det første projekt skabt i samarbejde mellem Kinnarps og Stefan Brodbeck, er kendetegnet ved sine bløde kurver og velafrundede geometri.

”Embrace er en stol, der er designet til at blive brugt når man skal samle sine tanker, lade op til at tage den næste opgave eller bare trænger til en behagelig pause”, siger Stefan Brodbeck.

iF Design Award er siden 1953 blevet tildelt produkter med et fremragende design.