Produktnyheder modtager Red Dot Award

2014-04-02

Kinnarps datterselskab Skandiforms nye produkter, Deli stolen og Modulor bordet, har modtaget den prestigefulde pris “Red Dot Award 2014”. Der er forskellige kategorier indenfor prisen og Skandiforms produkter er blevet tildelt den fineste udmærkelse: ”best of the best”, som tildeles produkter med den højeste kvalitet og innovativt design.

Red Dot Award er en international prisuddeling, der er opdelt i tre kategorier – design, udtryk og koncept – og er sponseret af Design Zentrum Nordrhein Westfalen. Prisen "Red Dot" er etableret internationalt som en af ​​de mest eftertragtede kvalitetsmærker for fremragende design. Juryen består af 40 eksperter, der vurderer kvaliteten af de tilmeldte produkter. Dette år modtog de næsten 5.000 bidrag fra 53 lande. Kun 1,5% af disse bidrag betragtes som "best of the best."

- Disse priser viser Skandiforms mangeårige engagement og dedikation til kvalitet i design, siger en glad Thomas Johanesson, Adm.Dir for Skandiform. Dette er et meget flot bevis på, at vi kan konkurrere på et internationalt niveau, og vi er naturligvis både beærede og stolte over at have modtaget disse priser. 

Skandiform får tildelt deres Red Dot Award trofæer ved en stor prisoverrækkelse den 7. juli i Essen, Tyskland. Efter Red Dot Gala åbnes en udstilling, hvor vindernes produkter er udstillet i Red Dot Design Museum i Essen - et museum, der besøges af mange design-entusiaster med interesse i tendenserne indenfor internationalt produktdesign. Udstillingen er åben fra den 8. juli til den 3. august, hvor Deli og Modulor vil blive vist under titlen "Design on Stage".

Deli stolen er designet af Thomas Pedersen. Modulor bordet er designet af Claesson Koivisto Rune.

Læs og se mere om Deli og Modular her

Om Kinnarps:
Kinnarps har i mere end 70 års skabt totalløsninger til indretning af kontorer og offentlige miljøer. Høj kvalitet og lav miljømæssig påvirkning kendetegner hele processen fra råmateriale til færdige løsninger til arbejdspladsen. Virksomheden blev grundlagt i 1942 af Jarl og Evy Andersson, og det er stadig udelukkende et familieforetagende. Kinnarps er Europas største kontormøbelproducent og opererer i over 40 lande. De godt 2500 ansatte omsætter for ca. 5 mia. svenske kroner. Kinnarps-koncernen omfatter desuden Materia Group, der omfatter Materia, Skandiform og NC. Al produktion foregår i Sverige på tre fabrikker i Jönköping, Skillingaryd og Kinnarp samt i Tyskland.
I Danmark har Kinnarps hovedkontor i Brøndby og afdelinger i Århus, Aalborg og Middelfart med eget showroom. 60 medarbejdere bringer komplette indretningsløsninger ud til den private og offentlige sektor – fra kontorer, skole- og uddannelsesmiljøer til pleje- og sundhedssektoren.