KINNARPS' TRENDRAPPORT DEL 6. Fra adskillelse til mangfoldighed

2013-11-27

Twitter og Facebook forbinder os med hinanden som aldrig før, og samtidig slår undersøgelser fast, at vi bliver mere og mere isolerede. Kinnarps' trendrapport viser, at kontorer og arbejdspladser i fremtiden vil skulle udfylde andre funktioner end tidligere i takt med, at nye sociale regler opstår.

 Tekniske fremskridt bringer gerne uønskede bivirkninger med sig. Da købmandsforretninger blev erstattet af supermarkeder, forsvandt det personlige møde med ekspedienten bag disken. Telefonen betød, at vi stoppede med at banke på naboens dør. Med bilen blev de spontane møder på fortovet eller i bussen færre.

Facebook og andre sociale netværk samt de digitale medier har også ændret vores menneskelige relationer. Forskning viser, at vores netværk ganske vist er blevet større, men at kontakten er blevet mere overfladisk. I en undersøgelse fra Stanford University i Californien konstaterede man, at Facebook til og med ofte forstærker vores ensomhedsfølelse:

At se alle disse glade mennesker med så mange venner kan få vores eget liv til at fremstå som mislykket.

Sherry Turkle, professor i computerkultur på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Cambridge konstaterer i sin bog Alone together, at vi gennem teknologien søger relationer, men samtidig også forsøger at beskytte os mod dem, fordi intimiteten skræmmer os.

Relationer på bredbåndsafstand kan vi trygt og sikkert kontrollere, men den digitale relations begrænsninger er netop, at den er digital. Et tryk på "Like"-knappen kan aldrig helt erstatte et anerkendende blik eller kram.

"De bånd, vi skaber på internettet, holder os ikke sammen, men holder os beskæftiget," skriver Sherry Turkle.

Parallelt med eksplosionen af sociale medier er antallet af singlehusholdninger steget.

I dag består næsten hver anden husholdning i Sverige blot af én person. I storbyerne er andelen endnu større. I 1950'ernes USA bestod mindre end 10 % af husholdningerne af enlige. I dag ligger det tal på 27 %. I perioden 1996 til 2011 steg antallet af singlehusholdninger på verdensplan fra 153 millioner til 277 millioner.

Når vores måde at leve på forandres, og de sociale spilleregler ændres, medfører det, at arbejdspladsen delvist får en ny rolle. Det arbejde, som mange tidligere blot havde for at tjene penge, ændres mere og mere til at være det måske vigtigste sted for socialt samvær. Den udvikling falder sammen med, at der i dag lægges langt større vægt på samarbejdet. På arbejdspladsen handler det i mindre grad om individet og om selv at være den bedste, men i højere grad om sociale kompetencer og teamwork. Arbejdspladsen går fra at være et sted, hvor der udføres opgaver, til at blive et sted, hvor der udføres projekter.

I tankeøkonomien er nøglen til fremgang evnen til at koble koncept og forskellige idéer sammen for derved at skabe noget nyt og innovativt.

Undersøgelser viser også, at andelen af individuelt arbejde gradvist er blevet mindre på arbejdspladserne og i dag blot udgør 50 % af arbejdstiden. Men mange analytikere mener, at vi nu oplever en forandring, og at antallet af arbejdsopgaver, som udføres sammen med andre, vil stige op til 70 % i 2030. Hvilke krav stiller det til arbejdspladsens organisering?

"Samarbejdet skal støttes og forstærkes," siger Jonas Hurtigh Grabe, der er partner i den hollandske konsulentvirksomhed Veldhoen + Company, som i 1997 lancerede begrebet aktivitetsstyret arbejdsmiljø.

Begrebet indebærer i praksis, at kontoret går fra at være en arbejdsplads til et mødested, og at miljøet ikke længere er koblet til individerne, men til virksomhedens fællesaktiviteter.  I fremtiden skal arbejdspladserne organiseres på en måde, der tilskynder til spontane interaktioner, så nye idéer kan diskuteres og sammenkobles, og så overførsel af viden sker kontinuerligt.

Louise Klarsten, administrerende direktør i trend- og farveagenturet Colourhouse, kalder de arbejdspladser, som formår at skabe denne form for samhørighed, for Vi-kontorer, hvor der tages hånd om den digitale generations entré i arbejdslivet ved at tænke anderledes, når arbejdspladsen indrettes. Sara Córdoba Rubino, som er forsker og projektleder i det hollandske designstudie Booreiland, deler denne tankegang:

"Hvis medarbejderne ændrer deres måde at tænke på og forsøger at tænke på netværk og fælles arbejde, kan det være en måde at forberede sig på fremtiden og håndtere markedets nye krav på," siger hun.

Den øgede interne åbenhed – mellem medarbejdere og mellem afdelinger – kommer sandsynligvis også til i langt højere grad at gælde eksternt. Kilder til viden, som tidligere fandtes i virksomheden, kan nu hentes udefra fra det, der sommetider kaldes kollektiv intelligens eller Open source talent management.

"Gennem hele 1900-tallet var det hensigten at holde ekspertisen inden for virksomheden. Men internettet gør nu, at ekspertisen er tilgængelig uden for virksomhedens egne grænser, og hele verden kan blive en ressource," fortæller forfatter og forelæser Don Tapscott, der blandt andet har skrevet bøgerne The Digital Economy og Growing Up Digital.

For at lykkes skal virksomheden forfine og udvikle al den viden, der findes på internettet, til noget konkret, som gavner den originale forretningsidé og virksomheden. Jo mere der løsnes op for de hierarkiske arbejdspladser med rigide strukturer, og jo mere der lægges vægt på det selvstændige fællesskab, desto mere afgørende en betydning får netværket i og uden for virksomheden. Der findes mange eksempler på, at der anvendes mange ressourcer på at gøre den digitale kommunikation hurtig og problemfri. Man kan dog til tider undre sig over, om man ikke overdriver lidt indimellem: For tre år siden gravede man 1.300 km fiberoptisk kabel ned mellem børsen i Chicago og børsen i New York. Dette arbejde kostede 2 milliarder SEK. Gevinst: Kommunikationen mellem de to børser blev tre millisekunder – tre tusindedele sekunder – hurtigere … At bruge ressourcer på at lette den menneskelige kommunikation mellem medarbejderne på en arbejdsplads er højst sandsynligt en rigtig god investering.

 

Vidste du, at ...

... antallet af singlehusholdninger på verdensplan er steget med 80 % på 15 år, og at mere end hver femte unge person (18-24 år) i Storbritannien er bange for at blive ensom?

... forskere allerede begyndte at tale om "internetparadokset" tilbage i 1990'erne, hvor et stigende internetforbrug blev koblet sammen med et stigende antal ensomme? Spørgsmålet er så, om internettet gør os mere ensomme, eller om ensomme mennesker lettere bliver tiltrukket af internettet?

... samarbejdet rangerer højere end noget andet i karrieren ifølge Academic Communications undersøgelse kaldet Career Index, hvor 4.812 unge akademikere deltog?

... 47 % af alle ansatte siger, at de ikke føler sig produktive på deres nuværende kontor? Det viser en undersøgelse, som konsulentvirksomheden Veldhoen + Company har foretaget.