KINNARPS' TRENDRAPPORT Del 3. Fra bronze- til sølvsamfund

2013-10-24

At vi bliver friskere og friskere og lever længere kan vel kun være godt nyt? Njaa. Dem over 65 skal jo også forsørges. Løsningen burde være enkel: I dag vil de fleste faktisk fortsætte med at arbejde, selvom de bliver ældre. Men så skal arbejdsmiljøet tilpasses, og der skal tages vare på de ældres kompetencer.

Folk født i 40'erne – eller kødbjerget, som den forrige svenske finansminister kaldte generationen – slår sig ikke til tåls med at fodre duer.
De vandrer i Dolomitterne, lærer at bruge Photoshop, at tale fransk og realiserer sig selv.

"Jeg tror, at der er noget om talemåden, at 60 er det nye 40. Jeg plejer at sige det lidt i sjov, men faktum er, at jeg stadig føler mig som en på 30," forklarer Derek Barker, 61-årig vicedirektør i design- og arkitektbureauet Haskoll i Storbritannien.

"En gammel ung – det er, hvad jeg er! Vi vil gerne give et moderne indtryk, og det tror jeg gælder både mht. tøj, møbler og farver," fortsætter han.

Flere og flere ældre føler, at de har mere at byde på, længe efter at de er fyldt 65. I en undersøgelse, hvor mere end 1.000 personer fra forskellige generationer blev adspurgt, svarede tæt på otte ud af ti personer, som var født i 40'erne, at de ville kunne arbejde til efter, de var fyldt 70 år. Blandt dem, der hørte til generation X (personer født mellem 1961 og 1979), var tallet endnu højere.

Skulle det vise sig, at de fleste ikke bare er forberedte på, men også villige til at arbejde, når de er oppe i årene, ville det løse en af velfærdssamfundets sværeste ligninger: Hvordan stadigt flere ældre skal kunne forsørges af stadigt færre yngre.

"Der findes forskellige strategier til, hvordan man kan imødekomme og løse disse udfordringer, men der findes ikke nogen, der kommer i nærheden af, hvilken betydning det vil få, at vi arbejder mere og længere," skriver Mårten Blix, sekretær og sagkyndig i den svenske regerings Framtidskommission, i en debatartikel.

Opfordringen er i alle tilfælde blevet taget op ét sted – nemlig af artikelforfatterens far. Hans Blix fyldte 85 år i juni og pendler til Abu Dhabi i sin funktion som kernekraftsrådgiver for De Forenede Arabiske Emiraters regering. Han er medlem af Vattenfalls råd for kernekraftsikkerhed, formand for en international komité for Tjernobylreaktoren og skriver kronikker i nyhedsmagasinet Fokus m.m.
Hans Blix er muligvis ekstrem, men langt fra enestående.

"Vi vil opleve, at den ældre arbejdsstyrke kommer til at arbejde længere i fremtiden. Her gælder det om at udnytte deres viden og erfaringer. Jeg tror, at erfaringen fra folk født i 40'erne kan støtte den yngre generation, og generation Y* kan omvendt formidle en følelse af at være "cool, connected og online" til sine ældre kollegaer, siger Ian Weddell, commercial manager, Kinnarps Storbritannien.

Men hvad kræves det, for at den ældre generation skal føle sig eftertragtet og velkomne, og ikke ligesom Jack Nicholsons rollefigur i Hollywood-filmen "Rundt om Schmidt", der venter forgæves på, at hans efterfølger skal bede om gode råd efter hans afgang?

En vigtig faktor er formodentligt vores syn på de ældres kompetencer. Hvis de opfattes som en forhindring, der afholder den nye generation fra at kunne komme til, så bliver det meget op ad bakke. Men hvis holdningen i stedet er, at de forskellige aldersgrupper supplerer hinanden på en arbejdsplads, så ser det hele meget lysere ud.
Faktum er, at den ældre generation bliver mere og mere attraktive at rekruttere. I USA er det ikke usædvanligt, at nyhedsværter er fyldt 75. Seniorrådgivere indgyder respekt hos kunderne. I Tyskland findes rekrutteringsplatformer såsom "Erfahrung Deutschland" og "AgeBroker", som formidler professionel hjælp fra ældre eller pensionerede specialister. De påskønnes oprigtigt for deres evner og tanker.

Men måden, hvorpå vi skal motivere de ældre til at fortsætte med at arbejde, omfatter også praktiske og konkrete aspekter.
Inkluderende design. Bedre belysning. Ergonomiske møbler. Adgang til hørehjælpemidler.

"For første gang nogensinde er vi fire generationer på arbejdspladsen, og det indebærer, at alle skal trives og finde sin egen, individuelle måde at arbejde på. Det er vigtigt at tænke på, at en 70-årig og en 20-årig har helt forskellige krav på arbejdspladsen," siger Henrik Axell, konceptudvikler af Kinnarps' aktivitetsbaserede arbejdsmiljø.

Vi må dog ikke glemme, at ikke alle faggrupper deler ambitionen om at arbejde, til de bliver ældre, og det er der forskellige årsager til.
Viljen og muligheden for et arbejdsliv på den anden side af 70 er formodentlig større hos en arkitekt end hos en drejer.

Men i takt med, at vi bevæger os hen mod en tankeøkonomi, hvor det tunge manuelle arbejde ofte erstattes af maskiner, og hvor intelligens er vigtigere end muskler, så øges mængden af arbejde, der kan udføres højt oppe i alderen.

Hvis man i en sådan verden forener de ældre generationers erfaringer med de unges evne til at tænke nyt, så burde forudsætningerne for at opnå et godt resultat være store.

"Jeg tror, at vi går en fascinerende fremtid i møde. Der vil være flere friske gråhårede end i den forrige generation. For mange af dem, inklusive mig selv, er arbejde en livsstil, og jeg vil aldrig gå på pension," siger Martin Cook, chef for Interior and Graphic Design Group, BDP Storbritannien.




Vidste du at ...

... de mennesker, der i dag er 50 år, kommer til at leve fem år længere end generationen før dem?

... andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-64 år) i EU vil være halveret inden 2060?

... 76 procent af de adspurgte fra generation Y*, som deltog i en undersøgelse, efterlyste mentorer?

* Definition på hvilke årgange, der anses at tilhøre generation Y, varierer, men karakteristisk for dem er bl.a., at mobiltelefoni og computere for de flestes vedkommende har eksisteret hele deres liv, og at internettet har været almindeligt, siden de var helt unge.