TREND 1: MANGFOLDIGHEDSDESIGN

2015-02-27

TRENDRAPPORT 2015 er resultatet af hundredvis af samtaler, analyser og et grundigt forskningsarbejde, der blev præsenteret af Kinnarps på Stockholm Furniture Fair. I undersøgelsen fremhæves fem globale trends på arbejdspladserne. Det første er Mangfoldighedsdesign.

Før i tiden så alle arbejdspladser i verden nogenlunde ens ud. Det var standardløsningerne, der fremherskede - normen var en midaldrende mand i sine bedste år. En tankevækkende historie i TRENDRAPPORTEN fortælles af Sheryl Sandberg, nuværende VD hos Facebook. En dag kom hun til et møde hos Google, men var på grund af pladsmangel nødt til at parkere allerlængst væk fra kontoret og derefter møjsommeligt at traske gennem bygningens evigt lange korridorer. Det skal også lige siges, at hun var højgravid.– Man undrer sig jo over, hvor mange kvinder har lidt i tavshed igennem årene og bare accepteret det, siger Sheryl.I mellemtiden er der blevet indført særskilte parkeringspladser for gravide hos Google.

Et klassisk, men desværre ikke usædvanligt eksempel på, at 50 procent af befolkningen ganske enkelt glemmes… Når vi kigger ind i fremtiden, vil designligestilling og inkluderende miljøer være en selvfølge på alle arbejdspladser. Dette er særligt vigtigt for en ældende befolkning, som i USA endda har fået sit eget navn - Silvertsunamin. Fremover vil det således ikke være usædvanligt, at fire generationer arbejder ved siden af hinanden. Hvordan skal en virksomhed tilpasse sin indretning og design for at understøtte og tilgodese alle sammen? Det burde være et højaktuelt emne, men på de allerfleste personaleafdelinger er det ikke engang på dagsordenen. Eller hvordan skal man få indadvendte og mere stille personer til at komme til orde i støjende miljøer, der fremmer de højlydte og udadvendte? Mangfoldighedsdesign handler om at sætte menneskerne i fokus.

– Udfordringen er at finde en gylden middelvej med et design, der fungerer for alle. En stol er stadigvæk en stol. Der er ikke den store forskel på en stol i dag og for 50 år siden. Designmuligheder handler mere om, hvordan hele miljøet fungerer, siger arkitekten og designeren Ola Rune.