TREND 5: Mikro-multinationalt

2015-04-24

Kan I huske sangeren Paul Young, som i begyndelsen af 1980'erne fik hele verden til at nynne med på megahittet Wherever I lay my hat, that’s my home? 30 år senere handler det vel snarere om at finde en hurtig bredbåndsforbindelse, for at vi skal føle os hjemme… Vi er nået til den femte fremtidsbetragtning i Kinnarps' Trendrapport.

Vidste du, at en tredjedel af alle kontoransatte i USA tilbringer mere end 50 procent af deres tid uden for arbejdspladsen? Den tekniske udvikling har gjort vores liv mere og mere grænseløst. Vi holder vores møder på nettet eller arbejder hjemme for at undgå at pendle. Andre foretrækker en hyggelig café eller stilheden på biblioteket, når den svære rapport skal gøres færdig. Et andet alternativ hos den voksende skare af selvstændige og iværksættere er at vælge pop up-arbejdspladser. Her er der adgang til wifi og enkle serviceydelser, og så er det jo faktisk meget rarere at have nogen at tale med end at tage en kop kaffe via Skype … 

Alt dette betyder, at vores syn på den traditionelle arbejdsplads er under forandring. Hvorfor skal vi finde os i kedelige møbler og et gråt arkivskab, bare fordi vi er på arbejde? Vores arbejdspladser burde snarere gøres mere hjemlige for at tiltrække dygtige medarbejdere og tilbyde freelancere og vikarer en mulighed for at smelte ind i fællesskabet. 

– Mennesker ønsker, at deres arbejdspladser tilbyder den samme komfort, som de har derhjemme, uanset om det drejer sig om at have et sted til deres ting, et personligt område eller at skabe et fællesskab, siger Wayne Hemingway fra Hemingway design.